Drømme skal tages seriøst, for sådan kan du komme i dialog med din underbevidsthed

I drømmene spirer ideerne. De pakker dig ind i et varmt tæppe, hvis noget gør ondt. Men samtidig kan mareridtene løbe løbsk; især når en usynlig virus lægger verden ned. En pandemi kan du intet gøre ved, men ved at interessere dig for dine drømme, kan du vende dit liv – positivt – på hovedet.

Af: Amalie Klitgaard, journalist
25. januar 2022 | Drømme

Kæmpe monstre og uhyrer dukker op midt på gågaden for at dræbe dig og dine kære. Eller også kommer du for sent til et hospital, hvor alle iltapparater allerede er optaget.

Det er nogle af de mareridt, som mennesker på tværs af lande og kulturer har haft under coronakrisen, fandt amerikaneren Deirdre Barret fra Havard Medical School frem til ved at kortlægge drømme gennem pandemien.

Så selvom drømme er en ubevidst, individuel mental proces, var der altså nogle fællestræk, der belyste en dybere, underliggende frygt for det ukendte. For 2020 var et annus horribilis globalt, hvilket også prægede os, når vi lagde hovedet på puden.

Men mareridt er måske ikke så dårlig en tilstand. I hvert fald ikke hvis man ved, hvordan man kan bruge drømmene til at forstå sig selv bedre og dermed bearbejde en krisesituation. Drømmene kan nemlig potentielt bygge bro til en bedre fremtid.

Hvordan man tyder drømmenes sprog, har Oxy Magazine spurgte drømmeforsker og forfatter Michael Rohde om.

Lad os starte med det grundlæggende: Hvorfor drømmer vi?

“Forskningsmæssigt drømmer vi af flere årsager. Vi drømmer for at huske og lære ting som at tale et fremmedsprog. De kan løse praktiske problemer som at knække koden i en eksamensopgave. I drømmene dukker kreative påfund også op. For eksempel er Google et resultat af, at Larry Page drømte sig til den underliggende løsning bag søgemaskinen; nemlig at man kunne downloade hele internettet, gemme links og så søge i dem. Tilbage i 1998 var det en fuldstændig revolutionerende måde at tænke på.”

“Drømmene har også en humørregulerende funktion, som gør, at vi kan gå triste i seng, men så drømmer vi noget fantastisk og dejligt, så vi har det bedre, når vi vågner. Et ret interessant globalt fænomen med de coronarelaterede drømme var for eksempel, at de gik fra at handle om truende ting til at dreje sig om vilde fester. De kompenserer altså for socialt afsavn og ensomhed ved netop at give samvær i drømmene. Men det omvendte kan også ske, så vi vågner op edderspændt rasende eller kede af det. Det peger på, at drømmene hele tiden forsøger at bearbejde personlige følelser, som vi ikke er bevidste om.”

Flere har været meget påvirkede af coronapandemien i deres dagligdag. Samtidig oplevede jeg personligt, at mine drømme løb løbsk. Hvad gik det mon ud på?

“Det er et udtryk for, at drømmene forsøger at håndtere en situation, som de ikke egenhændigt kan magte – for der er større kræfter på spil. Sådan har ufatteligt mange haft det. Nogle gange giver systemet bare op, hvor det ubevidste dominerer fuldstændigt. Det kan gøre en bange, ked af det og angst. Derfor skal man forholde sig til sine drømme og tænke: Hvad handler det her om?”

“Drømmeforskningen viser, at når vi interesserer os for vores drømmes indhold, og hvad de prøver at fortælle os om os selv, så får vi højere selvindsigt og selvværd samt bedre relationer til andre. Når vi arbejder med vores drømme, så lærer vi om noget, som er meget vigtigt for os selv, men som vi endnu ikke er bevidste om. En skyggeside eller noget, vi forsøger at skubbe væk. Som for eksempel et skænderi med kæresten. Hvis det fylder, får vi det ad helvede til. Derfor skal vi forsøge at rumme vores drømme og alle de dumme ting, vi gør og siger. Øv-tankerne, vi ikke får talt om. Det er, som psykoanalytikeren Carl Gustav Jung sagde: ”Det handler ikke om at blive perfekt, men at blive hel.” Jo mere man lærer at rumme de her ting, tale om dem og forstå, at det er en naturlig del af at være menneske – desto mere ro vil man finde, fordi man favner den, man vitterligt er.”

Men det er lidt svært at forholde sig til sine drømme, hvis man ikke kan huske dem. Hvordan bliver man bedre til det?

“I barndommen er vi blevet præget til at tænke på drømmene på en bestemt måde. Hvis ens forældre har anerkendt drømmene som betydningsfulde og talt om, at vi har dem af en årsag, så vokser man op med bedre at kunne huske sine drømme. Men de fleste har lært at lægge dem væk og har derfor mistet kontakten til deres drømme. Det er dog vigtigt at sige, at det jo ikke er meningen, at man skal kunne huske samtlige af de 6-8 drømme, man har hvert nat.”

“Modsat hvad mange tror, så drømmer vi mest, når vi næsten er vågne – altså under vores REM-søvn, som betyder rapid eye movement sleep. Når vi har mareridtsagtige drømme fyldt med frygt, bekymring og stress, så vågner vi ofte af dem. Vi kan så huske dem, hvis vi bliver liggende og tænker over dem. Hvis vi straks styrter ud af sengen, så er de væk. Så man skal kultivere og dyrke ens drømme. For at kunne huske sine drømme skal man ganske enkelt interessere sig for dem. Og hvis man arbejder med drømmene, så begynder man at huske flere detaljer. Man oplever faktisk, at man får en form for dialog med ens underbevidsthed. Man bliver mere bevidst om, hvem man er, og hvad meningen er med at være her på Jorden. Ved at tune ind på drømmene kommer du for alvor i kontakt med din sjæl.”

Har du tre gode råd til, hvordan man kan drømme bedre?

1)    “Forhold dig til dine drømme. Lyt til dem og prøv at forstå, hvad de sætter billeder på. Der er åbenbart noget på spil, men du er endnu ikke bevidst om det. Tal så om drømmene, for der kommer vi ofte frem til noget meget vigtigt om os selv. Det er ofte noget, som gør, at vi ikke er så glade og frie, som vi ellers kunne være. Når vi forholder os til betydningen af ubehagelige drømme og agerer i tråd med det, de fortæller os – for eksempel ved at ændre adfærd eller tankemønstre – så forsvinder de onde drømme igen.

2)    “Hav en meget stor bevidsthed om, hvad du ”putter ind i dit system”, når sengetiden nærmer sig. Hvad er det for nogle aftenritualer, du har? Har du set nyheder, som stort set kun har negativt indhold? Har du siddet på sociale medier hele tiden, som får dig op at ringe positivt og negativt? Dét vil komme med ind i drømmene. Så det handler om at få lidt sundere søvnvaner, egentlig. Fyld de sidste timer inden sengetid op med gode, positive og kærlighedsfyldte følelser.”

3)    “Brug bevidsthedsskabende teknikker som meditation, yoga og mindfulness i løbet af dagen. Alt, hvad der kan skabe større bevidsthed og ro i dine tanker, får dig til at sove og drømme bedre. Jo mere man ræser rundt med 120 i timen fra seks om morgen til sen aften, desto dårligere drømmer man, for så lever man et liv baseret på en mærkelig frygt for, at man bliver nødt til at gøre alt muligt for at lykkes. Vores kroppe skriger på ægte pauser i løbet af dagen, hvor vi mærker os selv.”

Forrige
Forrige

Det jeg drømmer, når jeg er vågen

Næste
Næste

Drømme blomstrer også her