Skinny jeans - generationskrigen mellem Gen Z’ere og Millennials

Maria Jønsson, skribent | Indtalt af Joy Fryd Larsen

Der kører lige nu en debat mellem Generation Z og Millennials. En generationskrig vil nogen vove at kalde det. Diskussionen går på, om skinny jeans er ude eller inde. Ifølge Generation Z er man gammel og umoderne, hvis man stadig går i de stramme bukser, og Millennials ved slet ikke, hvad de skal gøre af sig selv. For mig virker det mest, som om nogle få Gen Z’ere har ytret, at ”skinny jeans are out” ved for eksempel at vise tre måder, man kan style bukserne på: smide dem ud, brænde dem eller lave dem om til noget andet. Og så er virkelig mange amerikanske Millennial moms gået i fuld defensiv mode for at forsvare sig selv. Ingen skal komme at sige, hvilke bukser de må gå i, fordi de har fandeme overlevet modem-internet, 9/11 og Plutos død, og i øvrigt var det Gen Z, der spiste Tide Pods til morgenmad, så de har ingenting at skulle have sagt. Jeg elsker sådan nogle debatter, fordi jeg virkelig beundrer, at folk kan gå så meget op i noget, som for mig virker ligegyldigt. Jeg kunne ikke være mere bedøvende. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har brugt flere timer på at følge debatten tæt. Selvfølgelig har jeg det.

Som det store modeikon jeg jo er, er min første tanke, at det primært er amerikanere, der har denne her debat, og at de må spille efter nogle andre moderegler, end vi gør. Eller er det mig og min ekspertise, der er helt væk – modemæssigt har skinny jeans jo ikke været inde de sidste 10 år? Og så må det jo være noget andet, der er på spil. Hvis jeg skal tage analysebrillerne på, så er Millennials’ reaktion på Gen Z’eres skinny jeans-kritik nok i virkeligheden et symbol på, at den ældre generation er bange for at blive gamle. Nu var det lige så sjovt, at vi gik sammen om at drille Boomerne, kunne vi ikke blive ved med det? I en verden fyldt med fillers, rynkecreme og Brazillian butt lifts, hvor ungdommen er noget, man for alt i verden skal holde fast i, kan jeg godt forstå, at alderdommen kan virke skræmmende. Og det er nok af samme grund, at de her Millennials overhovedet laver videoer på TikTok: Fordi de desperat klamrer sig til den ungdom, som pibler ud mellem fingrene på dem. 

Men, kære venner, vi bliver jo gamle. Det er nu engang den vej, livet går. Og der er altså ikke noget at være bange for. Generation Z og Millennials ér jo to forskellige generationer – og derfor er vi selvsagt heller ikke lige gamle. Nogle af Gen Z’erne kan være – eller ér – børn af Millennials. Vi har jo også skiftet stil i løbet af vores unge år og pludselig kommet til erkendelsen af, at Kawasaki-sko ikke længere er fede, og det er det, der er ved at ske for Gen Z’ere nu. At de så retter det mod os Millennials, herregud, lad dog børnene.

Godt nok hører jeg selv til Millennial-gruppen, men jeg deler ikke deres synspunkt, at skinny jeans er det fedeste i verden. Bevares, jeg har da selv forgudet denne cowboybuksemodel, men jeg har ikke klemt mig ned i et par siden 2012. Jeg husker dem mest fra sjette klasse, hvor de, sammen med gamacher, var den eneste underdel, der var socialt accepteret. Miss Sixty var de bukser, man skulle gå med dengang tilbage i 2006, men de lå desværre lige over mit budget. Jeg havde fået et par i gave, men de gik simpelthen for meget ud forneden, så jeg måtte få min mormor til at sy dem ind. Det endte med, at jeg dårligt kunne få dem op over mine hæle, men det var også det, der skulle til, for at de sad, som de skulle. Senere blev de erstattet af et par i lysegrå fra REPLAY med en lynlås ved anklen, så de kunne sidde ekstra stramt. Ligesom jeg kunne lide det.

Der er mange ting, som jeg ikke går med længere, og tak guderne for det. Kunne I se mig gå på arbejde i skotskternede gummistøvler med dødningehoveder på fra Black No. 1? Mao-sutsko fra Irma i al slags vejr? For ikke at tale om det tykke lag af Maybellines Dream Matte Mousse-foundation, jeg selvfølgelig også har kørt? Tænk, hvis vi stadig gik rundt i trekvart-gamacher med blonder for neden og en stram top, som lige nøjagtigt gik ned over ballerne. Er det dét, I er bange for at miste? Nej, det er vist for det bedste, at man udvikler sin stil lidt, som man bliver ældre. 

Nu skal det ikke virke, som om skinny jeans er det værste, jeg kan forestille mig. Det er det ikke. Eller jo, hvis det er en mand, som har dem på. Den går ikke. Medmindre denne mand samtidig er rockmusiker. Jeg skal bare ikke selv bede om det. De er jo for det første på ingen måder rare at have på. De strammer alle de forkerte steder. Især lige dér under ribbenene, så mavefedtet enten sætter sig som en pølse nede i bukserne eller skvulper ukontrolleret ud over buksernes kant. For slet ikke at tale om lavtaljede skinny jeans! Ej, for fanden. Og så kan jeg endda læse mig til, at de kan give alvorlige muskel- og nerveskader! Nej, tak. 

Men igen, folk skal da gå i lige præcis det, de har lyst til. I nogle af de TikTok-videoer, jeg har set, fortæller kvinder, hvor meget de ærgrer sig over, at skinny jeans ikke er på mode længere. Flere har endda været ude at bruge penge på et par mom jeans (som åbenbart også er helt nye for dem) og så filmet sig selv med dem på, mens de undrer sig over, at det er de bukser, de nu skal til at gå i. Og i andre videoer prøver folk optimistisk at vise, hvordan man kan style skinny jeans, så de stadig er moderne. Hvis de virkelig går så meget op i at følge moden, som de pludselig giver udtryk for, så havde de ikke gået i skinny jeans i flere år. Det gør mig sgu lidt betuttet, at de så blindt følger, hvad andre mennesker siger i en video på TikTok, hvis de ikke er enige, og jeg håber, at flertallet går i lige de bukser, de har lyst til – om de sidder tæt ind til anklen eller ej. Og den går også ud til mændene. I skal sgu ikke lytte til mig. 

Og lad os lige være realistiske her: Dit liv ændrer sig ikke, fordi du køber et par nye bukser eller beholder de gamle og pludselig indser, at du er over 30. Du har jo været dér, hvor Gen Z er nu, og nu er du et andet sted. Måske har du et arbejde, som gør, at du har frihed til at gøre, hvad du vil, og kan købe alle de skinny jeans, du har lyst til. Er du glad for, hvordan dit liv (og dine bukser) ser ud nu? Dejligt, så bare fortsæt som før. Er du ikke? Måske er du bange for, at du ikke har nået det, du skulle nå? Så prøv at lave om på det – men jeg tror, det er noget andet, der skal til, end et par løse bukser.