Piller op, piller ned

PillerOp_PillerNed-digt.jpg
Af Natascha Birkekjær Kromann

Der er en beef imellem mig og tilværelsen. Den gør mig meget mere selvoptaget, end jeg plejer at være. Jeg tror især, der er noget imellem mig og mig (og mig?), jeg er nødt til at få afsløret, før jeg finder ud af, hvad jeg skal gøre …

Jeg har ikke et negativt selvbillede.

Jeg elsker på mange måder min hjerne. (Er det dig Jørgen Leth?)

Jeg accepterer.

Det hele.

Og ser spændt på.

Mens det udvider sig.

Er det en myte?

Vi får se.

Jeg er et helt almindeligt menneske.

Jeg er ikke særligt speciel, men jeg ER speciel

Nuvel.

Det var ikke mine royale fornemmelser det skulle handle om.

Hov.

Er DÉT en myte?

Vi får se.

Min sol er nu og da forklædt som lort.

og omvendt!!

Ikke mindst her i voksenlivet er jeg.

..Højspændt.

 

Må jeg godt indordne alt det jeg føler lige nu under en hel æra?

Lad os se lille fugl.

Du bor trods alt.

Lige op ad elværket.

Den Store fortælling er et påbud.

Indefra. Såvel som udefra:

 

Alt-det-potentiale!

Er født.

Kultivér...det?

Høst for helvede.

Men den Lille fortælling er en undskyldning:

Jeg kan ikke gribe alle de bolde jeg vil.

Jeg ser dem. Hver og én. 

Der.Der.Der.Der.Der.Der.Der.Der.Der.Der.Deeeeerwqkcghiuzz0

Bevares.

Jeg lever for det uperfekte.

Fordi jeg er utålmodig.

Men jeg lever ikke for det halve.

Og, nåh ja. Andre mennesker du ved.

De tager pusten fra mig.

Pludseligt.

Eller måske gradvist.

Med alderen?

Vi får se.

 

Lad nu vær’.

Jeg elsker også nogen af dem.

Virkelig højt.

 

Hver gang jeg siger.

..Kan ikke..

kaster jeg en lille smule op i munden på mig selv.

 

Jeg virker.

Når der ikke er langt fra tanke til handling.

I hvert fald i starten.

Ok.

Jeg skal bare minde mig selv om.

At tage mig god tid.

Og være god hurtig.

 

På én gang?

Njaoh.

Og hele tiden.

 

Jeg glemmer det bare.

Virkelig.

tit.

Det har jeg altid gjort.

Det forstår jeg godt.

 

Og ja.

Det giver sig selv.

At jeg virker når der ikke er langt fra handling til tanke.

Det er jeg vant til.

 

TRÆK VEJRET!!

Nåhh ja. Det glemte jeg.

 

Hvad sker der egentlig?

 

Jeg er rastløs og passiv.

På samme tid.

Der er.

Så meget.

At vælge imellem.

 

Alene i mellem det jeg selv har valgt.

 

Kristendom og kardinaldyder er jeg ikke disciplineret nok til.

Gid det var så vel!

 

Hvad sker der egentlig.

Hvis ikke jeg gør noget?

 

Drop madpakken søster og læs din dagbog.

Gå i seng.

tænk lidt. Græd lidt.

 

Jah men. lige nu går tårerne lissom i stå. I halsen. Jeg har ikke helt. Ondt nok. af mig selv.

 

BANG!

tiden er gået!

løs det, løst.

Tag en beslutning.

 

Er det ikke sådan jeg altid siger det er?!

Passerer den der fase så ikke bare.

Som det er meningen at den skal og altid gør?

Månen har faser. Stol sgu da på den!

Det’ naturliiiigt.

Hold dit frikvarter og gå så til time igen.

Selv.

Eller sammen med nogen.

I morgen står du og griner

Af din intolerance

Sikke dog en farce.

Vent lige lidt.

Hvordan ved jeg hvornår der er gået et kvarter?

Hvad nu hvis jeg ikke kigger på uret på det rigtige tidspunkt!?

Jeg gider jo for fanden ikke at kigge på det hele tiden!

 

Er det vigtigt at have tidsfornemmelse?

Tid. 

Fornemmelse. 

HaHa.

...

Ja nu er det frikvarter da snart gået i hvert fald!!!

...

Sæt en alarm,

skriv en påmindelse,

lav en liste,

lidt tjept inden du glemmer det igen,

hov, hvilken dag er det?

den der notesbog, jeg skrev dit navn i,,, hvor er det lige den er henne?

har du flyttet den?!

du må ikke flytte den!!

for fandenisatanpis.

Nå.

Men siger vi så at livet er en rutschebane og du bare skal nyde turen? (Ronan Keating?)

Siger vi at der er.

En Pille.

Der kan gøre mig skarp når jeg er uskarp.

Sortere. Økonomisere

Smøre min motor (som man siger)

Årh! Og binde sløjfer...

 

Er jeg FOR privilegeret når jeg tænker sådan?

Plages jeg ikke NOK, hvis jeg tror på det?

Er det SNYD?

Eller.

Er det særlige bare.

At jeg HAR ondt af mig selv. 

Er blevet hjælpeløs.

For SÅ skal jeg da se at få grædt.

Så jeg kan komme videre.

Ja dét.

Er jeg sikker på.

 

Altså okay.

Kan jeg ikke forpligte mig?

På helt op.

Eller helt ned.

Hvem har stjålet mine poler!?!

 

Hvad har du lyst til?

 

DET ER ET ABSURD KOMPLICERET SPØRGSMÅL!!!!

Nåh hvor synd.

Gylpe. 

Men jeg kan heller ikke

det andet.

Især. Fordi.

Ja på grund af en masse ting.

Det kan jeg sgu da godt gøre rede for.

Men det har jeg ikke tid til.

Jeg vil jo også gerne videre.

I dag måske. Ku være rart?!

 

Såså søster

vær nu lidt tålmodig.

 

Okay.

Men hvad nu hvis jeg faktisk misbruger... For meget.

Misbruger taktikken,

tiden,

talentet,

tagselvbordet,

takten,

tanken (Arhejnejnej)

Tosomheden... (Gudfaderbevares)

Nåh nej.

 

Ej. Seriøst. Hva.

Kan pillen.

Få mig ud af mit misbrug?

 

Poetisk.

 

Genoprette balancen mellem hvile og vækst?

 

Kan du ik selv?

 

Hvem diskuterer du egentlig med?

 

...

 

Jeg keder mig.

… 

… 

Forrige
Forrige

Kunsten at tabe sutten i kor: “Vi bærer alle kimen til mental ubalance i vores sind”

Næste
Næste

Klumme: “Mine tanker har ingen situationsfornemmelse”