Frygter du edderopper, knapper eller at mobilen løber tør for strøm? Bare rolig, det kan behandles

Op mod 20 procent af befolkningen lider af en fobi, der i værste fald kan få stor betydning for deres liv. Men en fobi kan være nem at behandle, fortæller en ekspert – allerede på fire timer kan man få kontrollen over sit liv tilbage.

Af Cathrine Marie Nørgaard, journalist

Engang sad min mor i lægevagtens venteværelse. Sådan en ventetid er ofte lang, der sad adskillige mennesker på stole rundt omkring hende. For at slå tiden ihjel begyndte hun at bladre i et eksemplar af Illustreret Videnskab. Snart slog hun op på en dobbeltside med et billede af en kæmpe fugleedderkop.

Min mor skreg, så det gav genlyd i hele venteværelset. Folk kiggede forskrækkede op, da hun kastede magasinet fra sig. Det var en refleks, forklarede hun senere, da hun genfortalte historien for os. Hun kunne sagtens se, hvor irrationelt det var at blive bange for et billede af en fugleedderkop. Men reaktionen kunne hun ikke styre.

Frygten for edderkopper har altid været en del af min mors identitet, og ofte har hun beskrevet frygten som en fobi. Men om min mor har en reel fobi for edderkopper kan være svært at sige. Når stankelbenene begynder at dukke op i hjørnerne af hendes hjem hvert år, kan hun sagtens tage dem med køkkenrulle, og hvis det er en lille edderkop, kan hun også godt acceptere dens tilstedeværelse. Men du kan ikke sige ordet ’edderkop’ uden at hun febrilsk hopper op og kigger efter, hvor den mon befinder sig.

Det kan være svært helt at præcisere, hvornår noget er en fobi. Det fortæller Sami Widell, fobiterapeut hos fobibehandling.dk, da jeg ringer til ham for at blive klogere på fobier.

”Definitionen på en fobi er at have en irrationel frygt for noget. I Danmark peger undersøgelser på, at mellem 8 og 20 procent af befolkningen lider af fobier. Det er en stor variation, men det er også svært skarpt at definere, hvornår noget er en irrationel frygt, og hvornår man bare er lidt utryg over for noget,” siger han.

Fobier kan i værste fald forhindre en i at leve det liv, man ønsker. På sundhed.dk lyder et andet estimat på, at mellem 12-15 procent af befolkningen har fobier. 5 procent af befolkningen har en ”specifik fobi”. Netop de specifikke fobier er dem, som fobibehandling.dk behandler. De er mere ”ligetil” at behandle end komplekse fobier som f.eks. social fobi, fortæller Sami Widell. Derfor er man på mange måder mere ”heldig”, hvis man har en specifik fobi og ikke en kompleks.

”Vi har f.eks. behandlet en kvinde, der skulle til Sydøstasien med sin kæreste. Hun havde fobi for slanger og gik og frygtede turen et halvt år før, de skulle afsted på grund af fobien. Det skal man jo ikke, slet ikke når man på forholdsvist kort tid og med lidt motivation kan komme af med frygten. Så er det jo for fa’en det, man skal,” understreger eksperten.

Widell forklarer, at der er registreret omkring 500 forskellige fobier. Nogle går mange år tilbage, og andre er helt nyopdagede – som f.eks. fobien for at være uden mobildækning, også kaldet nomofobi, der er en ny form for fobi og enkelte, der har fobi for løst hår eller knapper. I sin praksis ser han dog oftest de mest udbredte fobier, som fx araknofobi (frygten for edderkopper).

For alle, der lider med fobi, er det ultimative succeskriterie at få kontrollen tilbage over sit liv. At kunne gå en tur i parken uden frygt for at blive overfaldet af en hund eller gå en tur i supermarkedet og købe tomater, selvom stilken på tomaten ligner en edderkop.

”Har man fobi for hunde, er det jo langt fra sikkert, at man kommer til at synes, at hunde er det fedeste i verden. Men vi har behandlet børn med frygt for hunde, som nu har fået hund, og vi havde en, der var så bange for edderkopper, at hun før sin behandling måtte lukke sin butik, hvis hun fandt en død edderkop. I dag har hun seks eller syv fugleedderkopper. Nu kan hun leve med dem. Det er fantastisk,” fortæller Widell.

Sådan kan du få kontrollen tilbage

Måden, specifikke fobier behandles på, er ret enkel. I hvert fald hos fobibehandling.dk.

”Vi bruger kognitiv adfærdsterapi med en kontrolleret eksponeringsfase. Ofte er en fobi forbundet med megen skam og skyld. Den rationelle del af hjernen bliver sat på pause, når ens fobi er i udbrud. Derfor gør vi en del ud af at forklare, hvad der sker i ens hjerne, når man har en fobi, og hvad vi skal arbejde med for at håndtere den. Vi starter med at have en indledende samtale for at blive klogere på en persons fobi – for selvom man har den samme fobi, er det ikke sikkert man har samme symptomer eller at det er det samme, der trigger ens fobi. Vi skal også være sikre på, at det er noget, vi kan hjælpe folk med,” forklarer Sami Widell.

Så følger eksponeringsfasen, hvor personen med fobi gradvist eksponeres for det, han eller hun har fobi overfor. Det kan være gennem billeder eller ved, at man placerer det, der trigger fobien, bag glas i et andet rum. Når personen med fobi føler sig klar, kan han eller hun træde ind i rummet og kigge på genstanden bag glas. Eksponeringen bygges op over tid i kontrollerede omgivelser, og undervejs bruger behandlerne meget tid på at tale med de fobi-plagede, og på at give dem redskaber til at håndtere fobiske tanker.

Opstår ofte i barndomsårene

Specifikke fobier kan opstå på mange forskellige måder. Enkelte undersøgelser har vist, at de kan opstå, hvis man slår hovedet, og slaget har medført ændringer i hjernen. Men det er ikke særlig udbredt, fortæller Sami Widell. Der er heller ikke noget, der tyder på, at man kan være genetisk disponeret for at få en fobi. Til gengæld kan man være genetisk disponeret for at være mere ængstelig, og i denne gruppe er der en overrepræsentation af folk, der har udviklet fobi.

”Men mange af de specifikke fobier – omkring en tredjedel – kan føres tilbage til en specifik episode, og langt de fleste specifikke fobier er udviklet i barneårene. Er du bange for slanger, kan det være du forbinder det med et minde, hvor der var en, der løb efter dig med en sno, selvom det ikke er sikkert, at det lige præcis er den episode, der har startet det. En frygt kan også opstå for noget, der intet har at gøre med det traume, man har oplevet,” fortæller Sami Widell.

”Hvis man i barndommen f.eks. ser en pædagog, onkel, søster eller lignende pludselig reagere kraftigt på noget, så kan vi se, at man kan ’arve’ den frygt. Man kan blive podet til at blive frygtsom omkring det. Hvis din mor ikke er glad for edderkopper ville det give mening, hvis også du udviklede en frygt for edderkopper. Så der er noget kulturelt i det, og nogle fobier er mere socialt acceptable end andre. Det kan også smitte.”

Selvom de fleste specifikke fobier opstår eller udvikles i barndomsårene, kan man stadig udvikle fobier, når man er voksen:

”Specifikke fobier udvikles typisk i børneårene. Det bliver ikke nødvendigvis til en fobi med det samme, men kan udvikle sig gennem årene. Det er sjældent, hvis man i løbet af sit liv aldrig har haft problemer med edderkopper, at man så som 25-årig pludselig udvikler en fobi for dem. Det har typisk vist sig inden den dag,” forklarer Sami Widell

Livet på den anden side af fobien

Jeg forestiller mig umiddelbart, at det kan tage lang tid at behandle en fobi, som i årevis har defineret ens liv. Men det benægter Sami Widell.

”Det går faktisk overraskende hurtigt. Når først man går i gang med eksponeringen, arbejder de fleste frem til på fire timer at kunne håndtere deres fobi. De kan klappe en hund, hvis det er hunde, de er bange for, de kan have en slange om halsen, hvis det er slanger, der er problemet. Hos os er det kun omkring to procent, der ikke når det på de fire timer,” siger han.

Når behandlingen er slut, er det selvfølgelig nødvendigt, at personen med fobien bliver ved med at arbejde med sin frygt. Widell understreger, at jo mere seriøst, folk arbejder med det derhjemme, jo hurtigere kommer de igennem fobien.

Jeg vil vædde min højre arm på, at min mor aldrig inviterer fugleedderkopper ind i sit hjem. Men hun behøver måske heller ikke gøre det som led i et behandlingsforløb. Hendes frygt for de ottebenede kan skabe pinlige situationer for hende i et venteværelse, men den styrer heldigvis ikke hendes liv. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Men hvis jeg en dag (mod forventning) flyttede til eksempelvis Australien, er jeg faktisk usikker på, om hun ville rejse ned for at besøge mig af frygt for at møde de behårede, forvoksede fugleedderkopper.

Jeg har heldigvis ikke selv en fobi. Nu hvor jeg ved, hvor simpelt det er at behandle, vil jeg gerne opfordre alle med fobier, der sætter begrænsninger i det liv, de lever, til at søge hjælp hos en behandler.

FAKTA – de 10 hyppigste fobier i Danmark

1. Angst for edderkopper (Araknofobi)

2. Højdeskræk (Acrofobi)

3. Angst for opkast (Emetofobi)

4. Angst for tordenvejr (Brontofobi)

5. Angst for bakterier (Mysofobi)

6. Angst for lukkede rum (klaustrofobi)

7. Angst for åbne pladser (Agorafobi).

8. Flyskræk (Aerofobi)

9. Angst for mørke (Skotofobi)

10. Angst for hunde (Cynofobi)

Kilde: Angstbehandling.nu