Stop med at behandle romantiske komedier som en giftig eks

Af Karoline Daae Christensen, manuskriptforfatter

Når man spørger folk, hvad deres yndlingsfilm er, bliver romantiske komedier næsten aldrig nævnt. Personligt er min yndlingsfilm ’The Breakfast Club’, efterfulgt af ’10 Things I Hate About You’ og så på tredjeplads har vi ’La La Land’. Men selvom jeg elsker romantiske komedier, vil selv ikke jeg indrømme, at de er mine yndlingsfilm. De er gemt bag ikoniske, Oscar-vindende film. Hvad er det, der gør, at rom com-genren er blevet så udskældt?

En lille historietime

I slutningen af 80’erne og 90’erne var rom com-genren utrolig populær. Den var inspireret af de tidligere screwball comedies. Alle elskede dem og ventede i spænding på, hvem Julia Roberts, Meg Ryan eller Hugh Grant mon forelskede sig i næste gang og hvordan. Det er klassikere som ’Da Harry Mødte Sally’, ’Notting Hill’, ’Pretty Woman’, ’Sleepless In Seattle’ og ’Min Bedste Vens Bryllup’ for at nævne et par stykker. Film, der stadig bliver citeret i de nyere rom coms den dag i dag. Men efter 9/11 var det, som om der skete et skift i vores bevidsthed. Den romantiske komedies popularitet dalede, og selv Julia Roberts forsvandt fra genren. Fra 2004 -2014 kom der kun et par godbidder af rom coms ud. Den nytænkende og anderledes ’500 Days of Summer’, den udfordrende ’Easy A’, og den tankevækkende ’About Time’. Alle film, der genopfandt genren. De var ikke kopier af 90’er-filmene, fulgte ikke en opskrift, men fandt derimod deres egen vej. Omkring 2018 tog Netflix rom com-genren op igen, et meget klogt valg af dem. Her kan blandt andet nævnes deres kæmpe succes ’To All The Boys I’ve Loved Before’. Selvom de ofte bliver kaldt “dårlige Netflix rom coms” bliver de stadig set af ufattelig mange mennesker. Vi sluger dem råt, mens vi venter utålmodigt på flere. Så rom com-genren er bestemt ikke død. Faktisk er den nu blevet vækket så meget til live, at hele to store blockbuster-rom coms har været i biografen i år. ’Marry Me’ med Owen Wilson og Jennifer Lopez og snart ’The Lost City’ med Sandra Bullock og Channing Tatum. Alle fire skuespillere, der tidligere har medvirket i mange forskellige romantiske komedier. Det er et sikkert tegn på, at denne genre er tilbage i sit es.

Film der giver os håb

Jeg er stor fan af rom coms. Antallet af lørdag aftener, der er brugt i selskab med mine forældre, på at se alle hjørner af denne genre, hvor min far sniger sig ud på toilettet for at gemme sine tårer, ligger dybt begravet i mit hjerte. Det er film, der opløfter os og forsøger at finde en mening med det hele. Det er glæde, romance, sorg, tvivl, latter og håb alt rullet sammen i én enkelt film. Jovist, man kan ofte gætte sig til slutningen, men det betyder nu ikke så meget for mig. Når jeg sætter mig ned og tænder for filmen, har jeg skrevet en usynlig kontrakt med den, at jeg ikke prøver at gætte mig frem til det hele, men i stedet for lever mig fuldstændig ind i historien, som var det mit liv. Og det føles jo sådan til tider. Det er derfor, vi sluger dem råt. Fordi de viser os, hvordan det kunne blive. De viser os, at vi nok skal finde the one.

Men romantiske komedier kan også være intelligente. De handler ikke kun om romantisk kærlighed. De handler om venskaber, om at finde den rette karriere, om at omrokere sit liv, om at blive genforenet med sin familie, om at falde for en person på trods af deres fejl og mangler, om at indse, at man fortjener bedre. Kærlighed i alle dens mange former og farver, ikke blot mellem to romantiske parter. Kærlighed til sin familie, venner, hjemby, arbejde, musik, land eller hvad end det kan være. Det og mange andre ting er romantiske komedier med til at vise os.

Hvorfor er Top Gun ikke en rom com?

Jeg forstår egentlig ikke, hvornår eller hvorfor vi begyndte at se ned på den romantiske komedie som genre. Er det, fordi det primært er kvinder, der kan lide filmene? Og hvorfor er det egentlig, at romantiske komedier er blevet sådan en “tøse-genre”. Jeg kender masser af mænd, der nyder disse film. En af mine bedste venner, en hetero mand, drømmer endda om at skrive en selv. Og disse film burde kunne nydes af alle. For er kærlighed ikke noget alle køn og seksualiteter har brug for? Romantiske komedier har noget for alle.

Men hvornår betegner man egentlig en film som en rom com? For der er da både humor og kærlighed med i en film som ’Top Gun’, men den vil aldrig blive betegnet som en rom com. Der findes faktisk ikke en officiel forklaring på, hvad der er og ikke er en romantisk komedie. Men en tommelfingerregel plejer at være, at hvis hovedplottet og det komiske element er bygget rundt om et kærlighedsforhold, så er det en romantisk komedie. Så vi har en karakter A og en karakter B, der er romantisk linket sammen, og gennem filmen bliver de testet eller ført sammen via filmens setup. Hovedplottet i ’Top Gun’ bygges på Tom Cruises karakter og hans drøm om at blive den bedste jagerpilot. Kærlighedsplottet er blot et sideplot, og er ofte ikke det, vi fokuserer på i traileren, på plakaten og i størstedelen af filmen.

Så bare fordi en film har humor og kærlighed, er det altså ikke automatisk en romantisk komedie. En rom com er en genrefilm ligesom en gyser eller thriller, og her er der regler og klichéer inden for hver genre. Klichéerne kender I sikkert. Fyren, der kommer løbende til gaten i sidste øjeblik, kysset i regnen eller den spontane sang som de laver grin med i “Easy A”. Reglerne er mange, og de kan brydes som de vil, da ingen er faste. Nogle elementer, der ofte er med i en rom com, er et meet cute, de har en ven eller veninde, de kan spejle deres aktuelle problem i, de elskende går fra hinanden lige inden klimakset og skal kæmpe for at finde sammen igen inden slutningen. Men når man skal beslutte om en film falder under denne genre eller ej, handler det mere om stemningen, tonen og om det “føles” som en rom com.

Det kan irritere mig, at der findes en hel genre, som ikke får den respekt som den burde. Der er nogle mennesker, der på et tidspunkt har valgt hvilke film og kreative outputs, der fortjener priser og praise og hvilke vi helst skal gemme bagest i skabet i frygt for, at andre vil opdage vores guilty pleasure. Men en rom com kan have et lige så godt manuskript som et drama. Bare se enhver film skrevet af Nancy Meyers eller Richard Curtis. Romantiske komedier kan være legende i deres billedsprog og i den måde de er klippet på, se blot scenen om Expectations og Reality fra ’500 Days of Summer’. Jeg synes, at rom com-genren er en af de genrer, der prøver flest ting af. Der findes en masse forskellige subgenrer, hvor rom coms blander sig med andre genrer for at skabe noget unikt f.eks. den animerede rom com “Your Name”.

Jeg føler nærmest, at jeg skal finde på en undskyldning for, hvorfor jeg kan lide denne genre. Eller gemme mig bag nogle jokes. Men hvad er der egentlig galt med rom com-genren i forhold til andre genrer? Hvorfor bliver artikler som denne skrevet igen og igen? Måske fordi dens fans heller ikke selv tager genren seriøst. Fordi vi konstant kalder filmene for “dårlige rom coms”.

Så jeg tror for at dette love/hate forhold til genren kan stoppe, er det på tide, at vi stopper med at behandle den som en giftig eks, vi helst ikke vil ses i offentligheden med. En eks vi konstant sviner til, men alligevel går tilbage til efter to glas vin. I stedet burde vi se dem i øjnene og sige, at det er okay. At vi elsker dem, præcis som de er, at de aldrig skal ændre sig, og at de altid vil være vores one true love.